Venstres gruppe peger på Bo Libergren som ny regionsrådsformand
Med forbehold for, at ikke er truffet nogen beslutning endnu, så har Venstres gruppe i regionsrådet drøftet, hvad der skal ske, hvis Stephanie Lose genvælges som næstformand i Venstre og derfor vil indgå i regeringen som minister. Hvis det sker, har Venstres regionsrådsgruppe i dag enstemmigt peget på Bo Libergren som ny regionsrådsformand.
Gruppen har besluttet, at Mette Bossen Linnet, Tønder, overtager posten som gruppeformand for Venstre, og at Sarah Andersen, Varde, indtræder i gruppeledelsen, der herefter udgøres af Bo Libergren, Mette Bossen Linnet, Annette Lundgaard, og Sarah Andersen.
Bo Libergren siger i forbindelse med, at Stephanie Lose stiller sig til rådighed for Venstre som minister, at ”Stephanies indtræden i regeringen vil være en kæmpe styrkelse af Venstre på Christiansborg, men et stort tab for Region Syddanmark og Venstre i Syddanmark. Det er en kæmpe arv, der skal løftes. Hvis Stephanie genvælges på landsmødet, og regionsrådet viser mig den tillid at vælge mig som ny regionsrådsformand, vil jeg gå ydmygt til opgaven, og sammen med Venstres regionsrådsgruppe forsøge at videreføre den hidtidige kurs med et bredt samarbejde i regionsrådet, og fortsætte den stabile økonomiske kurs, der giver sygehusene sikkerhed for kendte rammer undgår og store, centrale sparerunder. Det tror jeg, både patienter og medarbejdere er bedst tjent med.”
Den nyvalgte gruppeformand, Mette Bossen Linnet, siger: ”Der er fra Venstres gruppe entydig opbakning til Bo Libergren som kommende regionsrådsformand. Han er fagligt dygtig, enormt erfaren, og som folkevalgt gennem 30 år dybt inde i alle sagerne. Han har i mange år været Stephanies nærmeste sparringspartner, og er en meget kompetent og dygtig leder. Desuden er Bo et vellidt menneske, som kan det politiske håndværk. Sammen med Bo og den øvrige gruppe ser jeg frem til at Venstre fortsat kan bidrage til at samle og formidle det brede samarbejde partierne imellem.
”Venstres regionsformand, Leif Krarup, siger på organisationens vegne, at ”Hvis vi skal tage afsked med Stephanie Lose, kan vi konstatere, at hun har været en dygtig og særdeles vellidt regionsrådsformand. En stor tak til Stephanie for hendes indsats. Det kræver en holdindsats fra os alle nu. Derfor glæder det mig, at Venstre så tydeligt har samlet sig om Bo Libergren som vores nye regionsrådsformand. Bo fik i foråret lejlighed til at vise, at han har en rolig hånd på roret. Ingen kender regionen og arbejdet i regionsrådet bedre end ham, og jeg er helt tryg ved, at Venstre med Bo i spidsen vil yde en god indsats til gavn for regionen og dens indbyggere.”
Interview til News om en nyhed, der er meget bedre🥳 end vejret☔️ her til morgen!
På et år er antallet af folkepensionister, der arbejder ved siden af pensionen nemlig steget med over 11.000 personer. Det svarer til en stigning på over 18 procent.
Det skyldes blandt andet, at regeringen og et bredt flertal i Folketinget har fjernet modregningen i folkepensionen fra 1. januar i år, så man ikke længere bliver trukket i pensionen, hvis man arbejder på nedsat tid eller fuld tid.
Det er godt for dansk økonomi. Det er godt, når vi mangler arbejdskraft, både i virksomhederne og i vores velfærdssamfund - og pensionisterne har masser af erfaring at bidrage med. Og så det er godt for alle de seniorer, der dermed stadig er en del af fællesskabet på en arbejdsplads - og oveni tjener lidt ekstra.
For det skal selvfølgelig kunne betale sig at arbejde, også når man er folkepensionist. Det er sund fornuft😊💪
Efter slutspurts-forhandlinger det meste af dagen har vi nu landet en bred aftale om en markant reform af ældreplejen i Danmark!
For Venstre har det været centralt, at reformen giver vores ældre medborgere mere fleksibilitet og selvbestemmelse i hverdagen – og at vi skaber bedre rammer for faste teams af medarbejdere omkring vores ældre.
De mange dygtige medarbejdere får også mere frihed til at bruge deres faglighed – så mere tillid og ansvar, mindre tilsyn, visitation og dokumentation.
Og så sikrer vi fair konkurrencevilkår for private leverandører i ældreplejen, og vi udvider det frie valg til også at omhandle genoptræning og rehabilitering, som tusindvis af ældre medborgere får hjælp til i dag.
Ikke fordi det private er privat. Eller fordi privat bare er bedre end offentligt. Men fordi vi i Venstre mener det er vigtigt, at vores ældre har valgmuligheder, så de kan få den ældrepleje, som passer bedst til dem.
Tak til alle partierne bag aftalen, og tak til alle aktører, som har givet værdifulde input til reformen. Både de “professionelle” og de mange, som Grethe på billedet her, som jeg besøgte på plejehjemmet Frihavnen i Vorbasse tidligere på året.
Nu venter der et stort arbejde med at gøre det til virkelighed. Men jeg tror på, at vi sammen med vores ældre, de pårørende, medarbejderne, lederne, kommunerne og de private aktører kan skabe en endnu bedre og mere tryg ældrepleje i Danmark.
Mandag blev brug på gode besøg og arrangementer i det vestjyske.
📍Besøg hos iværksætter-virksomheden SEARCHMASTER på Esbjerg Havn, som har opfundet innovative projektører, så man kan finde mennesker, der er faldet over bord til søs. Gode input til regeringens iværsætterudspil, bl.a. i forhold til forsknings og udvikling i små, nystartede iværksætter-virksomheder.
📍Frokost-møde på rådhuset i Varde med bl.a. borgmester Mads Sørensen. God lejlighed til at vende vigtige dagsordner for kommunerne generelt, men også nogle af de ting, der ligger Varde Kommune særlig på sinde som stor garnisons-kommune.
📍Årsmøde i Education Esbjerg med særligt fokus på velfærdsuddannelserne. Optaget på uddannelserne er faldende, og i forhold til fremtidens behov er det en udfordring. Regeringen er optaget af, at vi får løftet kvaliteten, styrket attraktiviteten og sikret at vi ruster uddannelserne til fremtiden. Det fik jeg lov til at sige lidt om.
Da jeg i påsken var i Washington DC med familien, besøgte vi det store mindesmærke fra 2. Verdenskrig. En del af monumentet er dedikeret de kvinder, det gjorde tjeneste i krigen - med teksten:
“Women who stepped up were measured as citizens of the nation, not as women. This was a people’s war, and everyone was in it.”
Det synes jeg er en rammende tekst. Og den rammer også direkte ind i debatten om kvindelig værnepligt, hvor der i øjeblikket er en alt for ensidig diskussion om kvinders fysik. Det har jeg sagt lidt om i et interview med Avisen Danmark, som jeg linker til i kommentar herunder.
For mig handler kvindelig værnepligt ikke så meget om kvinder eller mænd. Det handler om danskere, der træder til og er klar til at forsvare vores frihed.
Der er krig i Europa. Vores frihed er under pres, og verden er usikker. Derfor opruster vi. Og når vi ændrer værnepligten, er det i et moderne samfund helt naturligt, at vi indfører kvindelig værnepligt - ligesom de i øvrigt allerede har det i Norge og Sverige.
Vi opruster ikke for at gå i krig, men for at sikre, at vi fortsat kan leve i fred og frihed. For at sende et klart signal til Putin om, at når han invaderer et frit og fredeligt land, så rykker vi andre endnu tættere sammen og gør klar til at forsvare os selv.
Når den politiske diskussion så ender med at handle om, hvorvidt kvinder kan bære mænd væk fra slagmarken, om fødselsrater, og om det er civiliseret med kvinder i forsvaret - ja, så er det i min optik ude af trit med virkeligheden såvel som de mange opgaver, der er i et forsvar, i det 21. århundrede.
Allerede i dag er der mange kvinder i forsvaret, som har deltaget i skarpe missioner for Danmark i fx Afghanistan, Irak og Syrien. Jeg har meget stor respekt for alle de mænd og kvinder, som bidrager til Danmarks forsvar, og jeg er sikker på, vi får et stærkere forsvar, når både mænd og kvinder bidrager i en ny model for værnepligt.
I dag besøgte jeg Esbjerg Havn sammen med borgmester Jesper Frost Rasmussen til en god snak om havnens nøgle-rolle i den grønne omstilling og dens status som NATO-havn. Tak til havnedirektøren og borgmesteren for en god status på, hvad der fylder noget og betyder noget for havnens udvikling!
Vejret var skønt☀️, og selv uden hjælp fra Vestenvinden bliver man stadig blæst bagover når man ser rækkerne af vinger, tårne og naceller, der fylder på de kæmpe-store havnearealer! Der er lidt noget andet at se dem helt tæt på, end at skimte dem fra køkkendøren derhjemme😅
Skøn dag sammen med en masse glade Venstre-folk, som i den grad står klar i startboksen til at skyde vores kampagne til Europaparlamentsvalget i gang.
Et valg, der aldrig har været vigtigere - i lyset af den globale udvikling med krig i Europa og truslen fra Rusland, stigende migrationspres ved EUs ydre grænser og behov for fælles løsninger, der kan sikre klimaet og den grønne omstilling.
Der er brug for et stærkt Danmark i et sikkert Europa!
En længe ventet, længe planlagt familieferie er lagret på kontoen med gode minder.😍 Sammen med mine forældre har Jakob, pigerne og jeg i påsken besøgt Washington, New York og Boston! 🇺🇸🇺🇸 Vi er mange oplevelser rigere og har mange, mange kilometer i benene☺️
I dag landede vi hjemme i Billund Lufthavn, spiste en hotdog og har købt ind til rugbrød til aftensmaden😂 I morgen tidlig går turen mod København og en tæt pakket uge for mit vedkommende, Mie tager på udveksling i Frankrig med skolen og Jakob og Sofie passer dagligdagen hjemme i Esbjerg❤️
Dejligt igen i år at være til kommunernes topmøde i Aalborg. Gode snakke med gamle venner og gode kolleger fra hele landet, og ikke mindst et godt Venstre-gruppemøde!😃
Efter en mødetung dag i ministerierne og et tøjskifte: nu på vej til min første statsrådsmiddag på Amalienborg med H.M. Kongen og H.M. Dronningen. Glæder mig til en god aften med det nye kongepar som værter😊🇩🇰👑
Regionerne løser nogle helt centrale opgaver i vores velfærdssamfund. Det gælder inden for sundhedsvæsenet – sygehusene, psykiatrien, ambulancerne og hele praksissektoren. På det sociale område, hvor regionerne er en vigtig aktør og bør spille en endnu større rolle i fremtiden. Og inden for regional udvikling – både når det handler om kollektiv trafik, grøn omstilling, uddannelsesdækning, beskyttelse af vores drikkevand gennem…