Pressemeddelelse - Berigtigelse af artikel i dagens Jyllands-Posten

Der er i dag den 8. juni udgivet en web-artikel på Jyllands-Posten.dk, hvor det bl.a. beskrives, at forhenværende kandidat til Europa-Parlamentet for Fyn Alexandra Sasha skulle have trukket sit kandidatur efter et ultimatum stillet af Europaudvalget på Fyn. Det passer imidlertid ikke og er ikke den opfattelse, som formand for Venstre i Region Syddanmark har. Formand for Venstre i Region Syddanmark Leif Krarup udtaler:

”Alexandra Sasha kontaktede os med ønske om at trække sit kandidatur, efter hun i valgkampen havde fået dødstrusler, været udsat for massivt hærværk og chikane. Det var vi selvfølgelig rigtig ærgerlige over, men havde stor forståelse for hendes beslutning og forstod, at hun havde brug for ro. Hun meldte kort tid efter ud, at hun trak sig som kandidat til EP-valget.”

I forbindelse med den medieomtale og urimelige spekulation, der har været af Alexandras valgkampsmateriale, vil Venstre i Region Syddanmark i samme omgang gerne slå fast, at det er Venstre, som har betalt for Alexandras kampagne, herunder valgplakater.

Pressemeddelelsen udsendes som følge af, at det efter gentagne henvendelser til Jyllands-Posten ikke er lykkedes at korrekse artiklen. 


Venstres gruppe peger på Bo Libergren som ny regionsrådsformand

Med forbehold for, at ikke er truffet nogen beslutning endnu, så har Venstres gruppe i regionsrådet drøftet, hvad der skal ske, hvis Stephanie Lose genvælges som næstformand i Venstre og derfor vil indgå i regeringen som minister. Hvis det sker, har Venstres regionsrådsgruppe i dag enstemmigt peget på Bo Libergren som ny regionsrådsformand. 

Gruppen har besluttet, at Mette Bossen Linnet, Tønder, overtager posten som gruppeformand for Venstre, og at Sarah Andersen, Varde, indtræder i gruppeledelsen, der herefter udgøres af Bo Libergren, Mette Bossen Linnet, Annette Lundgaard, og Sarah Andersen.

Bo Libergren siger i forbindelse med, at Stephanie Lose stiller sig til rådighed for Venstre som minister, at ”Stephanies indtræden i regeringen vil være en kæmpe styrkelse af Venstre på Christiansborg, men et stort tab for Region Syddanmark og Venstre i Syddanmark. Det er en kæmpe arv, der skal løftes. Hvis Stephanie genvælges på landsmødet, og regionsrådet viser mig den tillid at vælge mig som ny regionsrådsformand, vil jeg gå ydmygt til opgaven, og sammen med Venstres regionsrådsgruppe forsøge at videreføre den hidtidige kurs med et bredt samarbejde i regionsrådet, og fortsætte den stabile økonomiske kurs, der giver sygehusene sikkerhed for kendte rammer undgår og store, centrale sparerunder. Det tror jeg, både patienter og medarbejdere er bedst tjent med.”

Den nyvalgte gruppeformand, Mette Bossen Linnet, siger: ”Der er fra Venstres gruppe entydig opbakning til Bo Libergren som kommende regionsrådsformand. Han er fagligt dygtig, enormt erfaren, og som folkevalgt gennem 30 år dybt inde i alle sagerne. Han har i mange år været Stephanies nærmeste sparringspartner, og er en meget kompetent og dygtig leder. Desuden er Bo et vellidt menneske, som kan det politiske håndværk. Sammen med Bo og den øvrige gruppe ser jeg frem til at Venstre fortsat kan bidrage til at samle og formidle det brede samarbejde partierne imellem.

”Venstres regionsformand, Leif Krarup, siger på organisationens vegne, at ”Hvis vi skal tage afsked med Stephanie Lose, kan vi konstatere, at hun har været en dygtig og særdeles vellidt regionsrådsformand. En stor tak til Stephanie for hendes indsats. Det kræver en holdindsats fra os alle nu. Derfor glæder det mig, at Venstre så tydeligt har samlet sig om Bo Libergren som vores nye regionsrådsformand. Bo fik i foråret lejlighed til at vise, at han har en rolig hånd på roret. Ingen kender regionen og arbejdet i regionsrådet bedre end ham, og jeg er helt tryg ved, at Venstre med Bo i spidsen vil yde en god indsats til gavn for regionen og dens indbyggere.”

Regionsrådsgruppen 2022-2025

Venstre 1. maj 2024


Bo Libergren

Regionsrådsformand

Odense

E-mail: bl@rsyd.dk
Telefon: 2920 1800



LÆS MERE

Kandidater RV21

Venstre 29. december 2021

Stephanie Lose

Spidskandidat
E-mail: slo@rsyd.dk
Telefon: 2533 0982


2.…

LÆS MERE

Politisk platform RV21

Venstre 22. oktober 2021

Regionerne løser nogle helt centrale opgaver i vores velfærdssamfund. Det gælder inden for sundhedsvæsenet – sygehusene, psykiatrien, ambulancerne og hele praksissektoren. På det sociale område, hvor regionerne er en vigtig aktør og bør spille en endnu større rolle i fremtiden. Og inden for regional udvikling – både når det handler om kollektiv trafik, grøn omstilling, uddannelsesdækning, beskyttelse af vores drikkevand gennem…

LÆS MERE